Er lige kommet op på duppene efter en særdeles hård weekend! Havde ellers lagt op til et par afslappede og rolige dage i familiens skød. Bare os fire herhjemme, måske lidt bagning, god mad og et glas vin til aften og hygge foran fjernsynet. Men sådan skulle det ikke gå.
Mine døtre meddelte, at de i hvert fald ikke ville deltage i familieriet, havde sociale forpligtelser, der krævede deres nærvær. Og min mand proklamerede at der var en eller anden turnering i fjernsynet, som han bare ikke kunne gå glip af.
Så for at skjule min skuffelse –og give mig selv lidt trøst, satte jeg mig foran computeren og tastede ordet dametøj… Og så gik det galt. Jeg fandt indenfor den første time et væld af webshops, der alle konkurrede om min gunst –og dametøj i lange baner. Bukser, bluser, kjoler og frakker. Der er alt hvad man kan drømme om –og det er blot et klik med musen, så er sagerne på vej!
Jeg kunne slet ikke stoppe igen og var tilbage foran skærmen endnu inden nnogen andre fik øjne næste morgen. Og jeg blev der –hele weekenden, opdagede næsten ikke de andres fravær. Det der blot skulle have været lidt trøste-shopning, blev nærmest til en lille besættelse og jeg har lavet en seriøs udvidelse af min garderobe. Det har været hårdt arbejde! Og jeg er faktisk helt udmattet og taknemmelig for at hverdagen er kommet igen og har tvunget mig væk fra butkkerne. Jeg kunne sagtens være blevet ved.
Og så kan de lære det, derhjemme. Sådan går det, når mor her ikke får hvad hun vil have. Så finder hun på noget andet; dametøj… Ha ha, tror nok min mand finder tid til hygge næste weekend, når han tjekker vores kontoudtræk i næste måned. Turnering eller ej;-)